Her er Problemstilling A med 5 enkle spørgsmål.
31.01.2014 – Banedanmarks Produktionsdirektør Michael Borre sortlister Jesper Ravn på mail.
Bilag. BDK 2014.01.31 Michael Borre.pdf
05.02.2014 – Banedanmark påstår, at de her trak ordren tilbage på et møde, men de tog end ikke ikke referat som loven ellers kræver.
Bilag: Banedanmark medieomtale 26.11.2015 med GUL.pdf
16.02.2015 – Banedanmark trækker ordren fra den 31.01.2014 tilbage på skrift da de har fået ordre på det fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Bilag: BDK 2015.02.16 Mail tilbagetrækning af forbudsmail MIB.pdf
16.03.2015 – Jesper Ravn bliver igen sortlistet mundtligt da flere ansatte i Banedanmark beordres til, at droppe samarbejde med ham uanset hvad det vil koste Banedanmark.
Her er to vidner, som på daværende tidspunkt var ansatte i Banedanmark, stået frem med navns nævnelse og det er muligt, at arrangere samtaler med disse vidner.
1: Hvis ordren fra den 31.01.2014 blev trukket tilbage på mødet den 05.02.2014 hvorfor skønner Transport-, Bygnings- og Boligministeriet så, at Banedanmark skriftligt skal trække ordren tilbage i februar 2015?
2: Hvordan kan staten på baggrund af ovenstående fakta fastholde, at sortlistningen aldrig medførte tab og kun varede 5 dage?
3: Hvorfor har staten ingen interesse i, at undersøge sagen når der helt tydeligt er vidner?
4: Hvorfor kører staten et narrativ om, at de fejl der er begået ikke har medført tab?
5: Hvordan kan staten samtidigt ignorere, at Jesper Ravn har mistet 3 firmaer indtil videre til trods for, at RAVN Bane ApS havde 45 ansatte og var et af de største firmaer af sin art?
Det er på høje tid, at Transport-, Bygnings- og Boligministeren finder tid til et møde med Jesper Ravn, og det er ligeledes tid til, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet tager deres tilsynspligt alvorligt i stedet for, at skabe en alternativ virkelighed af frygt for, at se fakta i øjnene!
Det er hverken meningen med den danske lovgivning, at ansatte i staten med alle midler søger, at undgå at tage ansvar for egne handlinger, og det er ligeledes heller ikke hensigten, at man undlader at efterforske forbrydelser i staten bare fordi, man ikke kan lide det man finder!
